Hos Dobermann forekommer en arvelig øjenlidelse kaldet PHTVL/PHPV (Persisterende Hyperplastisk Tunica Vasculosa Lentis / Persisterende Hyperplastisk Primær Vitreus). Persisterende=Vedvarende/Vedblivende. Hyperplastisk=Fortykkelse, overdannelse.

I fosterstadiet løber en kraftig blodåre fra synsnerven frem gennem øjet og danner et netværk på linsens bagside. Disse blodkar skal give næring til linseanlægget, så den normale gennemsigtige linse kan udvikle sig. (Se fig. 1) Netværket bag på linseanlægget kaldes Tunica Vasculosa Lentis (TVL) og det fremløbende blodkar med nærmeste omgivelser kaldes den primære Vitreus (PV)

I takt med at linsen er ved at være færdigdannet i den sidste del af fosterstadiet vil denne forsyning langsomt forsvinde og det færdige øje - som det ses i fig. 2 - er færdigudviklet.

Det er under tilbagedannelsen af blodkarnetværket, at fejlen opstår. Større eller mindre dele af fosterudviklingens karforsyning vil forblive i øjet.

Misdannelsen kan inddeles i 6 sværhedsgrader som skitseret på fig.3, hvor øjets linse er vist dels set forfra og dels fra siden. Grå stær (katarakt) er på tegningen markeret skraveret eller som bobler inde i linsen.

GRAD 1: Meget små gul-brune/hvide pletter i eller bagpå den bagerste linsekapsel.

GRAD 2: Central,bagerste grå stær (katarakt) med gul-brunt bindevæv, samt mere tætliggende pletter som i grad 1.

GRAD 3: Linsens form stadig normal, men en større del af blodkarnetværket: Tunica Vasculosa Lentis (TVL) ses bag på linsen, og blodåren fra det Primære Vitreus (PV) kan følges bagud til synsnerven.

GRAD 4: Linsens bagside er nu deform ellers ses de samme forandringer som ved grad 2.

GRAD 5: Kombination af grad 3 og .

GRAD 6: Kombination af alle de tidligere grader i forbindelse med feks. uregelmæssig linseomkreds, for lille linse, store klumper af pigment, blodklumper eller frit blod.

Grad 1 vil normalt ikke påvirke hundens syn og vil normalt ikke ændre sig livet igennem, men de øvrige grader påvirker synet mere eller mindre og i de fleste tilfælde vil der udvikles en fremadskridende grå stær, evt. med samtidig blødning i linsen eller bagved, førende til total blindhed.

PHTVL/PHPV er en ARVELIG sygdom der efter al sandsynlighed er dominant med vekslende gennemslagskraft, og lidelsen vil altid være til stede i begge øjne, dog ikke altid i samme grad.

Da lidelsen for nylig (1995) ved en undersøgelse af 20 dobermann blev påvist hos 4 hunde, må det antages, at en hel del danske dobermann vil have symptomer på PHTVL/PHPV.

Det må derfor stærkt anbefales, at de danske dobermann-hunde fremover bliver undersøgt for denne lidelse og i hvert fald bør avlsdyrene være i besiddelse af en friattest, før de anvendes i avlen. De fleste hunde kan undersøges fra ca.10 ugers alderen, men i nogle tilfælde kan det være vanskeligt at undersøge så små hvalpe, hvorfor en endelig undersøgelse så må udsættes til lidt senere i hundens liv.

Ved en almindelig klinisk undersøgelse kan det være vanskeligt at angive dens nøjagtige sværhedsgrad, hvorfor den øjenundersøgende dyrlæge normalt vil angive et tilfælde som værende af let, middel eller svær grad.

Alle angrebne hunde bør tages ud af avlen.

Artiklen er fra Dansk Dobermann Klubs Blad, Marts 1995